-
1 komme godt ud af det med hinanden
Danish-English dictionary > komme godt ud af det med hinanden
-
2 vara med
I uregelmæssigt verbum1. komme med, deltage i noget sammen med andreVill du va' me' (vara med) i kväll? Dansen börjar klockan 8 (åtta)
Kommer du med i aften? Dansen begynder klokken 8
2. kunne fatte/forståÄr alla i klassen med?
II uregelmæssigt verbumForstår alle i klassen det?, Har I alle sammen fattet det?
2. gå i seng med nogen, pette med hinanden (hverdagssprog/slang) -
3 vara med
I uregelmæssigt verbum1. komme med, deltage i noget sammen med andreVill du va´ me´ (vara med) i kväll? Dansen börjar klockan 8 (åtta)
Kommer du med i aften? Dansen begynder klokken 82. kunne fatte/forståÄr alla i klassen med?
Forstår alle i klassen det?, Har I alle sammen fattet det?II uregelmæssigt verbum2. gå i seng med nogen, pette med hinanden (hverdagssprog/slang) -
4 kontakt
substantiv1. kontakt, mulighed for kommunikationDu er blevet bedt om at kontakte din familie i S. (S., by i sydligste Norrland)
3. nogen som det er nyttigt/praktisk at kendeDe fleste af mine forretningsforbindelser findes i T.
Klorhaltiga rengöringsmedel - undvik kontakt med huden!
Klorholdige rengøringsmidler - undgå kontakt med huden!
knäppkontakt; stickkontakt; väggkontakt
knapkontakt; stikkontakt; vægkontakt
Holde kontakt med nogen, fortsætte med at skrive, maile, ringe til nogen
Komma i kontakt med någon/något
Komme i kontakt med nogen/noget, få forbindelse til nogen/noget
Have god kontakt, forstå hinanden, komme godt ud af det med hinanden
-
5 kontakt
substantiv1. kontakt, mulighed for kommunikationDu er blevet bedt om at kontakte din familie i S. (S., by i sydligste Norrland)3. nogen som det er nyttigt/praktisk at kendeDe fleste af mine forretningsforbindelser findes i T.Klorhaltiga rengöringsmedel - undvik kontakt med huden!
Klorholdige rengøringsmidler - undgå kontakt med huden!Sammensatte udtryk:knäppkontakt; stickkontakt; väggkontakt
knapkontakt; stikkontakt; vægkontaktSærlige udtryk:Holde kontakt med nogen, fortsætte med at skrive, maile, ringe til nogenKomma i kontakt med någon/något
Komme i kontakt med nogen/noget, få forbindelse til nogen/nogetHave god kontakt, forstå hinanden, komme godt ud af det med hinanden -
6 сойтись
vr pf1ipfсходиться1 mødes; løbe sammen; samles2 c + instrblive venner, træffe hinanden3 c+ instrindlede et forhold til hinanden4 + instrв, на +præpenes, blive enige om ngt5 passe, stemme (overens); være samstemmende6 f eksпояс не сошёлся bæltet kunne ikke nå om mig. -
7 пере-
verbalt præf1 angiver, at en bevægelse forløber tværs (hen, op o.l.) over ngt2 tilfører grundverbet betydningen "overgå"3 angiver, at handlingen gøres om forfra, evt. om og om igen4 angiver, at ngt ændresперенести overflytte, overføre5 angiver, at ngt deles midt over: перерезать 6 angiver, at handlingen er overdrevet7 svækker handlingens intensitet8 angiver, at ngt forvindesперестрадать døje, stå ngt igennem9 angiver sammen med -ся, at handlingen udføres mellem to ell. flere parter indbyrdes: переговариваться tale med hinanden10 perfektiverer enkelte verber(пере)креститься slå korsets tegn for sig; danner perdurativ aktionsart perd s.d.11 danner distributiv aktionsart distr s.d. -
8 соединиться
vr pf ipfсоединяться1 forenes, forene sig2 forbindes, forbinde sig med hinanden; sætte sig i forbindelse med, kontakte hinanden. -
9 hit it off
(to become friendly: We hit it off as soon as we met; I hit it off with him.) komme godt ud af det med hinanden* * *(to become friendly: We hit it off as soon as we met; I hit it off with him.) komme godt ud af det med hinanden -
10 inavel
substantiv1. indavl, om mennesker/dyr der er i nær familie og får børn med hinanden -
11 inavel
substantiv1. indavl, om mennesker/dyr der er i nær familie og får børn med hinanden2. om mennesker med magt som hele tiden kun hjælper/beundrer hinandenTvivlar du på att kulturlivet lider av intellektuell inavel?
Tvivler du på at kulturlivet lider af intellektuel indavl? -
12 forbindelse
sg - forbíndelsen, pl - forbíndelserсвязь ж, сообще́ние с* * *connection, contact, intercourse, link, relation, relationship, service* * *(en -r) connexion, connection;( samfærdsel) communication ( mellem between);( trafiklinie, befordring) service ( fx three services daily; a half hourly service);( mellem trafikmidler) connection;( bindeled, tilknytning) link ( fx the Danes and the British have many close links; trade links; break all links with them);( personligt forhold, forbindelse mellem stater) relations pl ( fx have friendly relations with somebody; break off all relations with somebody; break off diplomatic relations with a foreign country);( person man er i forbindelse med) connection;( forlovelse) engagement;( ægteskab) alliance;( af ord) combination, collocation,( vending) phrase ( fx a fixed phrase),( sammenhæng) context ( fx in this context);( kemisk forbindelse) compound ( fx water is a compound of oxygen and hydrogen);(mil. etc) liaison ( fx our bank maintains close liaison with overseas banks);(tlf) the call was put through, he got through ( med to);F liaison;[ have forbindelse (dvs sammenhæng) med spørgsmålet] have relation to (, F: a bearing on) the matter, be relevant to the matter;[ holde forbindelse med] keep in touch (, mere F: contact) with ( fxone's old friends),(merk etc, F) liaise with ( fx branch secretaries liaise with headquarters);[ i denne forbindelse] in this connection;(kem) combine with ( fx hydrogen combines with oxygen to form water);[ miste forbindelsen med] lose touch (, mere F: contact) with;[ vi har mistet forbindelsen ( med hinanden)] we have lost touch;[ stå i forbindelse med] be connected with,( stå i et vist forhold til) be related to, have a relation to ( fxthe temperature);( om person) have contact with;(se også ovf: holde forbindelse med);[ sætte i forbindelse med] connect with;( sætte i forhold til) relate to;[ sætte sig i forbindelse med] make contact with, get in touch with; -
13 sluta
I uregelmæssigt verbum1. slutte, lukke3. konkludere, udledeII verbumUd fra det du har fortalt os, udleder vi, at du har i sinde at flytte til USA
1. slutte, holde op, høre op, endeSkolen slutter ca. kl. 3
Sluta bråka!
Hold op med at skændes!
J. måtte forlade sin stilling på kontoret
Dø
Hur ska detta sluta?
Hvordan skal det ende?, Hvordan skal dette gå?
Sluta!
Hold op!
-
14 sluta
I uregelmæssigt verbum1. slutte, lukke noget2. træffe en afgørelse, formelt blive enig om3. konkludere, udledeUd fra det du har fortalt os, udleder vi, at du har i sinde at flytte til USASærlige udtryk:II verbum1. slutte, holde op, høre op, endeSkolen slutter ca. kl. 3Sluta bråka!
Hold op med at skændes!J. måtte forlade sin stilling på kontoretSærlige udtryk:DøHur ska detta sluta?
Hvordan skal det ende?, Hvordan skal dette gå?Sluta!
Hold op! -
15 обняться
vr pf ipfобниматься omfavne, favne hinandenидти обнявшись gå med hinanden om livet ell. skuldrene. -
16 переругаться
vrpf.t. live uvenner, ryge i totterne på hinanden, komme op at skændes (med hinanden ell. mange) -
17 за-
Iverbalt præf1 betegner en handlings begyndelse (handligen vedvarer herefter en vis tid)заговорить begynde at tale, indlede en samtaleзазвонить give sig til at ringe, sætte i med at kimeзаплакать begynde at græde, briste i gråd; præf. i denne betydn. danner ofte ingressiv aktionsart ingr s.d.2 - ell - + -ся: a) betegner at handlingen udføres med en særlig evt. usædvanlig intensitet, ofte også at den overdrives og fører til et negativt ell. uønsket resultatзавраться egtl. lyve så meget at man ikke selv kan holde rede på sine løgneзакормить proppe, stopfodreзатаскать кого-н. по магазинам egtl. slæbe ngn rundt i forretninger, så vedkommende er halvdød af træthedзахвалить rose for meget, (skam)rose, ødelægge med ros; ved bev.verb. o.l. fremkommer ofte betydn. "meget langt bort, langt pokker i vold derhen hvor man egentlig ikke skulle ell. ønskede sig"заехать не в ту сторону havne ell. køre langt pokker i vold i den forkerte retningзаслать кого-н. далеко на север sende ngn langt op nordpå; b) kun - + -ся subj. er ell. bliver stærkt fordybet i, opslugt ell. optaget af handlingen og udfører denne med særlig intensitet og forglemmelse af af sig selv og omverdenenзаболтаться være ell. blive helt optaget af at sludre (med hinanden)заработаться være ell. blive helt opslugt af sit arbejde; præf.i betydn. 2 a) og b) danner ofte intensiv aktionsart int s.d.3 perfektiverer visse grundverberзажарить stege, braseзаржаветь ruste.IInominalt præf1 msubstЗаволжье (af Волга) - landet hinsides (dvs. øst for) Volga2 madjзаатлантический transatlantisk; oversøiskзакавказский trans-kaukasisk. -
18 liv
sg - livet, pl - livжизнь жdet dáglige liv — бу́дни мн
* * *colour, life, lifetime, way of life* * *(et -) life (pl lives);( klædningsstykke) bodice;( midje) waist;[ livet](i alm) life ( fx life is wonderful; enjoy life);( ens eget liv) one's life ( fx lose one's life);[ livet er andet end arbejde] there's more to life than just working;[ hele livet] all one's life;[ sådan er livet] that's life;[ det er mit livs store chance] it's the chance of a lifetime;[ jeg fik mit livs forskrækkelse] I got the fright of my life;[ det gælder livet] it is a matter of life and death;[ holde fast som om det gjaldt livet] hold on like grim death;[ løbe som om det gjaldt livet] run for dear life;[ jeg kunne ikke gøre det om det så gjaldt livet] I couldn't do it to save my life;[ hårdt liv](med.) constipation;[ så længe der er liv er der håb] while there's life there's hope;[ i moders liv] in the womb;[ sætte liv i]( gøre mere aktiv) put life into,F vitalize;( gøre mere munter) liven up,F enliven ( fx a party);F revitalize ( fx the shipbuilding industry);(se også klud);[ tage livet af én] kill somebody;(fig) be the death of somebody;[ tage livet af et rygte] stamp out (el. kill) a rumour;[ tage livet af sig] take one's own life, commit suicide;[ med præp:][ liv for liv] a life for a life;[ løbe for livet] run for dear life;[ holde en tre skridt fra livet] keep somebody at arm's length (el. at a distance);[ i live] alive;[ aldrig i livet] never in my life;[ arbejde med liv og lyst] work with a will;[ han gik op i sit arbejde med liv og sjæl] he devoted himself to his work heart and soul;[ have et skærf om livet] have a sash round one's waist;[ de gik med hinanden om livet] they walked with their arms round each other('s waists);[ tage en om livet] put an arm round somebody's waist;[ det er vel ikke livet om at gøre] is it all that desperately urgent?[ kamp på liv og død] life-and-death struggle;[ rykke ind på livet af én] close in on somebody;[ vandet gik ham til midt på livet] he was waist-deep in water;[ kalde til live] call into existence (el. being);[ kalde til live igen] revive,F resuscitate;[ komme til livs] get at,( et onde) put down ( fx drug pushing), stamp out ( fx adisease);[ sætte til livs] devour,T put away;T have it in for somebody, have one's knife into somebody;(se også vække). -
19 tala
verbum1. tale, sige nogetTalar du portugisiska? - Nej, men spanska
Taler du portugisisk? - Nej, men spansk
Låt oss talas vid!
Lad os tales ved!, Lad os lige snakke sammen!
2. holde taleKongen taler på nationaldagen (den 6. juni)
Höra talas om någon/något
Høre tale om nogen/noget
Være til at tale med, være medgørlig
Det går vi stille med, vi lader som ingenting
-
20 para
I substantiv1. penge (hverdagssprog/slang)II verbum2. parre, ordne parvis, få til at danne parJag tror inte du ska para ihop Eva-Britta och Nils, dom är visst ovänner!
Jeg tror ikke, at du skal sætte E.-B. sammen med N., de er vist uvenner!
См. также в других словарях:
Faktor — 1.1 Faktor (latin) (matematik). Størrelser, der multipliceres med hinanden, kaldes faktorer i det produkt, der fremkommer ved multiplikationen. Ved et helt tals faktor forstås de hele tal, der går op deri: er faktor primtal, kaldes de… … Danske encyklopædi
§ 61. Om stavning af proprier — (1) UDENFOR RETSKRIVNINGSORDBOGENS OMRÅDE Stavning af proprier ligger kun i begrænset omfang indenfor Retskrivningsordbogens (og Dansk Sprognævns) område (se dog § 3. Å og dobbelt a om brugen af å og aa i stednavne og personnavne og § 11 14 om… … Dansk ordbog
Dissimilation — Påvirkning af lyde som ikke er i kontakt med hinanden, således at de fjerner sig fra hinanden. Modsat er Assimilation. Ex: marmor marmol, nøgle løgle … Danske encyklopædi
Organisk kemi — kan beskrives som kemien for kulstof. Denne gren af kemien kaldes organisk fordi man troede at de organiske stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium. Grunden til at der kan dannes så mange forskellige… … Danske encyklopædi
Public key krypteringssystem — Kryptering, der bygger på asymmetrisk kryptering. De kommunikerende parter er hver udstyret med to nøgler, der er forbundet med hinanden således, at en tekst, der er krypteret ved hjælp af den ene nøgle (uanset hvilken), kun kan dekrypteres ved… … Danske encyklopædi
Vernaccia di San Gimignano — En historisk grøn italiensk drue der dyrkes på markerne omkring San Gimignano i Toscana, hvor den skaber sprøde forfriskende vine med en elegant bitter eftersmag. Der findes i Italien flere typer Vernaccaidruer, som ikke umiddelbart har noget med … Danske encyklopædi
Étang — Étang, omtrent: dam, kaldes de ved Frankrigs sydvest og sydkyst liggende talrige lavvandede strandsøer. Lignende strandsøer kendes fra andre steder, som Jyllands vestkyst, Tysklands østersøkyst og Italiens adriatiske kyst. Strandsøerne har for… … Danske encyklopædi
FidoNet — er et netværk til udveksling af meddelelser og filer, som blev anvendt af BBS er før udbredelsen af Internet tog fart. Det blev grundlagt i 1984 af Tom Jennings, som en måde at netværksforbinde sit BBS program, Fido , på. Senere blev andre BBS… … Danske encyklopædi
Knud 3. Hardeknud — Knud 3. Hardeknud, søn af Knud den Store og Emma, konge af Danmark 1035 1042 og af England 1040 1042. Hardeknud, som vel er den sidste danske vikingekonge, starter sin karriere som 19 årig, hvor han er anfører for en flok vikinger, der mod… … Danske encyklopædi
Numerologi — (egentlig læren om tal) er en praksis, der forsøger at fastslå sammenhænge mellem bogstavkombinationer (ofte navne) og disses positive eller negative valør afgort på grundlag af talberegninger. I numerologiske systemer har et alfabets bogstaver… … Danske encyklopædi
Ækvivalent — 1. Af samme gyldighed eller værdi. 2. Gengæld, erstatning der opvejer det mistede. 3. Kemisk betegnelse for de bestemte vægtmængder hvormed stofferne indgår kemiske forbindelser med hinanden … Danske encyklopædi